torsdag den 29. december 2011

Godt Nytår

LuckDucks ønsker alle et godt nytår og på gensyn i 2012.

Ænderne blev "født" omkring påsketid 2011 på Baagø, hvor jeg til manges store morskab sad og malede osv. på de to første i kuldet. Der tænkes nogen gange store tanker på en ø med højt til himlen. Når man så oveni købet tilsætter campingvognshygge og lidt kreativ craziness, så har man LuckDucks.

Ideen fik yderligere medvind via Hornstrup Centeret i Vejle - vi ser frem til samarbejdet i 2012. Lige pludselig havde vi også mulighed for en udstilling i Levins Hus i Fåborg, og yderligere en venter i Fredericia - også en spændende udstilling, som vi glæder os  meget til!

Bloggen kom til, efter at jeg blev præsenteret for en af de smukkeste haveblogs nemlig: http://www.regnspovehaven.blogspot.com/ og med kærlige drillerier og moralsk støtte fra min dejlige familie...ja så begav vi os ind i "Blogland". Siden da har vi i gennemsnit haft ca. 20 besøgende om dagen - TAK for det, bliv endelig ved med at kigge forbi :-)

Der kommer til at ske endnu flere spændende tiltag med LuckDucks i 2012. Følg med her på bloggen - This is only the beginning ;-)

På genlæs,

tirsdag den 20. december 2011

Music and more

Du kan nu surfe rundt hos LuckDucks samtidig med, at du hører musik - og det uden af forlade siden.

Ude i højre side af bloggen under "Music and more", har du mulighed for at tune ind på noget af det musik, der inspirerer mig. Der er alle mulige forskellige genrer - lyt med, måske kan du genkende noget af musikken i nogle af ænderne ;-)

Stay tuned;-)

På genlæs,

søndag den 11. december 2011

Enkel elegance og farverig tekstil

Hvis man er til "White Living" i sin indretning eller borddækning,
 kunne denne LuckDuck været en flabet detalje :-)
LuckDucks by Vestergaard Dahl byder her på enkel elegance med denne and, der stilmæssigt leder tankerne hen på dansk designtradition.



Der er flere, der efterspørger puderne fra LuckDucks by Vestergaard Dahl. Nedenfor vises et udvalg - mulighederne er mange, og vi modtager gerne bestillinger på den pude, der matcher dit behov.

Græsgrøn bagside og knald orange "tittekant"




Knald orange bagside og græsgrøn "tittekant"


Knald gul bagside og mørkelilla "tittekant"

På genlæs,

lørdag den 10. december 2011

Vinderne af julekonkurrencen er fundet

Så er vinderne af julekonkurrencen hos LuckDucks by Vestergaard Dahl fundet.
De heldige blev:

Madam Blå:
Christin Wichmann, Odense
Cirkel:
Anne Jørgensen, Hørsholm
Tryk i ramme:
Lone Bank, Nørre Åby

Tillykke til de heldige vindere. Vinderne modtager en mail via Facebook, som bekræfter deres gevinst, samt oplyser afhentningssted m.m.

Det endte jo med, det blev en lynkonkurrence, da bloggen fik rigtig mange besøgende. Vi udskrev konkurrencen ved 998 besøgende og publicerede, at vinderne blev trukket ved 1111 besøgende. Knap 36 timer senere var det magiske tal nået - og lidt til, og besøgstallet fortsætter - hvor er det skønt :-)

Husk I kan bestille LuckDucks via siden "priser". Man kan bestille i alle afskygninger og farver kun fantasien sætter grænser. Derudover modtager vi også bestillinger på puder og de "halve ænder" i rammer. Send os en mail på kvd@galnet.dk med din bestilling - det kunne blive en fantastisk julegave, mandelgave eller...

På genlæs,

fredag den 9. december 2011

Julekonkurrencen er nu afsluttet

Så rundede vi de 1111 besøgende - og det vælter stadig ind :-) det er jo fantastisk - bliv endelig ved.

Julekonkurrencen er nu afsluttet, og vi trækker lod blandt 3 heldige vindere blandt alle jer, der har deltaget ved at dele siden, trykket "synes godt om", kommenteret osv. Alle har en chance - ingen er glemt :-)

De 3 heldige vindere offentliggøres her på bloggen i løbet af lørdag d. 10/12-2011, ligeledes modtager de en mail via Facebook.

På genlæs,

Julekonkurrence - du kan lige nå det

Det går hurtigt her hos LuckDucks by Vestergaard Dahl. I skrivende stund mangler kun 6 besøgende at kigge forbi, før vi trækker de heldige vindere af en and eller et tryk.

Fordi I har været så ivrige efter at besøge os, trækker vi lod om 2 af de tre mulige LuckDucks på billedet her:


Samt trykket af den pink LuckDuck med de gule blomster her:


Er du en af de 3 heldige vindere??

onsdag den 7. december 2011

Julekonkurrence

I skrivende stund har LuckDucks by Vestergaard Dahl haft 998 besøgende. Når vi rammer 1111 besøgende, trækker vi lod blandt de tilmeldte i konkurrencen. Den heldige kan blive vinder af en and eller et tryk fra LuckDucks by Vestergaard Dahl.

Alt hvad du skal gøre er at trykke "synes godt om" og lige skrive, hvad du er interesseret i, hvis det er dig, der den heldige. Du kan også efterlade en kommentar her på bloggen, hvis du ikke deltager via Facebook :-) Via Facebook er du også mere end velkommen til at dele linket med andre.



På genlæs, 

mandag den 5. december 2011

Planlagte udstillinger i 2012

Der sker hele tiden nye ting hos LuckDucks by Vestergaard Dahl, og 2012 ser allerede nu ud til at blive fyldt med spændende tiltag.

Der er indtil videre planlagt udstillinger følgende steder:


LuckDucks by Vestergaard Dahl udstiller her i maj-juni 2012

LuckDucks by Vestergaard Dahl udstiller her august-oktober 2012


På gensyn,

fredag den 2. december 2011

Decemberdrømme

LuckDucks udfordrer julens røde farvesammensætning ved at forene tradition og fornyelse. Dette kan ses i opsætningen, der tænder for december-drømmene. En enkel tone-i-tone sammensætning, som også på en og samme vis er smuk, kraftfuld og fuld af julehygge.




 På genlæs,

søndag den 27. november 2011

Nordic Christmas Inspiration
















Julen hos LuckDucks by Vestergaard Dahl henter sin inspiration mange steder fra. Det smukke advent-tableau på den rå kabeltromle er inspireret af de kølige nordiske farvetoner og ligeså natur.


Adventskransen er af Nobilis gran. Ved hvert af de petroliumsblå lys er sat en lille gren af enebær. Som en lille delikat tilføjelse er der yderligere pyntet med gæslinger. Kunsten er at stikke grenene ind i kransen så tilfældigt som muligt.

Opstillingen fuldendes af "Duck_Baroque" fra LuckDucks by Vestergaard Dahl, samt en enkel kuglelampe. Nederst på tableauet ses to skønne nisser filtet af uld fra Gotland.

Lad julemagien begynde ;-)
 




tirsdag den 22. november 2011

Tilbageblik og fremtid

Uge 46 var ugen, hvor LuckDucks fløj ud i offentligheden. Interessen har været overvældende både på udstillingen i Fåborg, men også her på bloggen, hvor mere end 700 har lagt vejen forbi indtil videre.

Tak til alle jer der følger de skøre ænder.

I løbet af den næste måneds tid vil man selvfølgelig også kunne møde:

"Juleinspiration fra LuckDucks by Vestergaard Dahl"

Følg med her på bloggen

På genlæs,






Kathrine Vestergaard Dahl

lørdag den 19. november 2011

Travl LuckDucks-lørdag

Det har været en fantastisk lørdag i selskab med LuckDucks. Mange besøgende fandt vejen til Fåborg idag. Dagens absolutte hit har været LuckDucks with a point:
"My idea of housework is to sweep the room with a glance"

fredag den 18. november 2011

Think different - Here's to the crazy ones...

Grundlæggeren af Apple, Steve Jobs, bliver ofte citeret. Idag på udstillingen med LuckDucks by Vestergaard Dahl strejfede tankerne lige et af de mest kendte: "Think different"



tirsdag den 15. november 2011

LuckDucks - stor succes til fernisering og første åbningsdag

En masse glade mennesker valgte mandag aften at lægge vejen forbi Levins Hus til fernisering. Det var en fantastisk aften, hvor LuckDucks opfyldte deres formål med at udfordre konformiteten og det "pæne" med humor, glæde og skævhed - altså at forhandle mening.

Her til formiddag har vi også haft besøg - og hver gang hører vi det samme: "Hvor er de skægge", "De er godt nok gode", "Fed ide" osv. Samtidig har formiddagen budt på spændende snakke om, hvad kunst er, og hvad kunst skal kunne. Kig endelig forbi her i uge 46 og giv din mening tilkende :-)




søndag den 13. november 2011

LuckDucks - Affordable Art


Levins Hus, Vestergade 3 Fåborg
 
LuckDucks by Vestergaard Dahl - Priser:

LuckDuck pr. stk 175,-    

LuckDucks pr. par 300,-

Store billeder pr. stk. 150,-

Små billeder pr. stk 50,-

Puder pr. stk. 250,-

Installation 400,-


NB! De udstillede værker kan købes i løbet af hele uge 46 i Levins Hus. Ved køb udleveres det/de købte værk/værker søndag d. 20/11 mellem kl. 14.00-15.00 ved henvendelse i Levins Hus eller i Odense efter forudgående aftale med kunstneren.

Hvis der er flere, der ønsker værker med samme type motiv, er det muligt at bestille. Leveringstiden afhænger af antal og aftales individuelt med kunstneren. Hvert værk er unika og vil altid fremstå forskelligt trods samme type motiv.

fredag den 11. november 2011

På mandag går LuckDucks på vingerne

Så er hele molevitten klar - lige nu er der ænder overalt. Det bliver SÅ sjovt med udstilling mandag :-)

Det bliver en udstilling fyldt med oplevelser og udfordringer for øjet. Tekstildesign, fotos og installationer fusionerer til en helhed, der vil være overraskelser, bobler og "all that jazz".

Ænderne startede i deres oprindelige udgangspunkt i retro-pang-farver, men i løbet af "yngleperioden" er der opstået nye arter. Der er de glade, de sjove, de vilde, de blide, de skøre, de politiske, de kvindesagsforkæmpende, de pæne, de romantiske - kort sagt noget for enhver, både hvad angår smag, temperament og humoristisk sans.


4 ænder er landet på køkkenbordet :-)

Jeg glæder mig til at se alle interesserede
Mandag d. 14/11 kl. 19.00-22.00 i Levins Hus,
Vestergade 3, Fåborg.

På gensyn!

Kathrine Vestergaard Dahl

søndag den 6. november 2011

Et rammende udgangspunkt


D. 14/11 afsløres indholdet ;-)
 LuckDucks bliver mere og mere flyveklare. Der er sendt afsted til både tekstil og plakattryk. Min stue flyder med farverige, frække ænder. Ideerne sprudler, og snart er alt klar til udstillingen d. 14. november.

Jeg har flere gange tænkt over, hvorfor jeg egentlig gik igang, og lige meget hvordan jeg vender og drejer det, er der kun et svar: Fordi: jeg ikke kan...lade være :-) Man kan til enhver tid diskutere om LuckDucks er kunst. Jeg vil lade det være op til den enkelte - og blot citere Storm P.:
"Kunst er noget, man ikke kan – hvis man kunne, var det jo ingen kunst".

Søg i denne blog