fredag den 28. oktober 2011

Upcycling - New Ducks on the Blog vol. 2

Upcycling - Modified Readymades...Kært barn har mange navne men et er sikkert, det er kommet for at blive - måske har det i virkeligheden været her længe. I surrealismen har man hele tiden brugt det at tage ting fra en anden verden og sætte det ind i en ny sammenhæng som et helt bevidst virkemiddel. Tænk f.eks. bare på Dali's smeltede ure.

Det er effekter, som overumpler øjet og sætter det absurde og groteske i fokus - ofte med en underliggende humor. Måske var det det samme, der gjorde sig gældende for en blomsterforretning, som jeg stødte på idag...Her havde indehaveren eksperimenteret med cykelslanger - gamle vel at mærke, og som skulle have været affald, men som blev sat i sammenhæng med blomster og altså også fik en ny livscyklus. Det er interessant tænkning her i rumalderen :-)

Nyd de næste:

Ducks on drugs ;-)

torsdag den 27. oktober 2011

Upcycling - The New Ducks on the Blog

Upcycling er et ord, der går igen og igen, i alt hvad der handler om indretning og design. Kort fortalt handler det om at tilføre ny værdi til en ting, som ikke længere gør gavn, som ikke længere bliver brugt, og som er klar til at blive smidt ud. Ved upcycling ser man tingene som råmaterialer, der er fulde af muligheder - som ressourcer på et forkert sted.
Upcycling handler i al sin enkelthed om at genoplive eller genopfinde tingene og derigennem sikre, at de ikke går til spilde og ender som affald. Tingene får altså en helt ny livscyclus i skikkelse af et helt nyt produkt.
Til ferniseringen d. 14. november er upcycling også et gennemgående tema. Ænderne har fået sig en ny livscyklus og fremstår nu som et nyt produkt – en hyldest til livet, til det skøre og skæve og til humoren. Samtidig finder de en ny værdi som et aktuelt bud på design til boligen. De kan stå i bogreolen, på trappen, som borddekoration, ved hoveddøren i en krukke, som en del af et farve-i-farve tableau eller…kun fantasien sætter grænser.
Podierne, der skal bruges i forbindelse med udstillingen, er gamle kabeltromler i træ. De har fået tæv af vind og vejr på diverse byggepladser– men er nu befriet for kabler og genoplives som podier for de sprælske LuckDucks.
Glæd jer!

The New Ducks on the Blog ;-)


søndag den 23. oktober 2011

Kodak moment ved åen




Man kan vist uden at overdrive godt sige, at ænderne tiltrak en del opmærksomhed ved åen idag. Mange spurgte interesseret til projektet. Man kan også roligt sige, at de fik smilene frem hos de forbipasserende, da børnene kastede brødkrummer ud til dem ;-)



 

fredag den 21. oktober 2011

En æske god stemning

Var til kaffe hos Ulrichs mormor idag. Hun synes det med de ænder er super sjovt. Hun er selv meget kreativ, når det lige kommer over hende ;-) væver osv. og har også malet en hel masse gennem tiden. Hun mente, jeg måtte mangle en æske til mit malergrej :-) Denne æske lavede hendes morfar(!) som var møbelsnedker til hende, da hun var 14...den er såmænd "kun" fra 1948...fantastisk - jeg vil passe godt på den. Håber der er lidt god karma gemt i tuberne :-)

Søndag skal ænderne iøvrigt en tur på Odense å :-) glæd jer!!

mandag den 17. oktober 2011

Spread the word

Skøn efterårsdag i København. Familien var med under armen og blev slæbt på Nationalmuseet og senere med i Rundetårn. Her stødte vi på installationsudstillingen "Sove her eller tage med hjem?"
http://www.rundetaarn.dk/kalender.htm Skægt indslag lidt over Københavns tage og midt i solskinnet.

På udstillingens bagside havde turister fra nær og fjern sat deres personlige hilsner m.m. hele familien lod sig selvfølgelig også inspirere, og hvad var mere nærliggende end et rapt lille tag ;-) Afsted til Rundetårn!

søndag den 16. oktober 2011

Søg i denne blog